Anne Fabricius · Klaver- og Sangundervisning

Undervisning i klaver og sang

Sangterapi · Lys- og toneterapi · Kurser

Anne Fabricius
Har spillet klaver siden jeg var 6 år gammel, og det var naturligt for mig efter gymnasiet at fortsætte på konservatoriets klaverlinje. Frem til konservatoriet tog jeg timer hos Arne Skjold Rasmussen, professsor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Her blev jeg opdraget i den klassisk-romantiske tradition og Carl Nielsens klaverværker, som han indspillede i 1968.

Senere er jeg uddannet organist og korleder (kyrkokantor) ved Lunds Domkirke og Malmö Musikkonservatorium, hvorefter jeg i nogle år arbejede som organist og korleder ved en svensk kirke.

Her fik jeg vakt min interesse for sang og tog en del kurser på Steinerseminariet i Järna, som den gang havde en livlig og engageret sangtradition. Det førte til at jeg en del år fordybede mig meget i sangen og fik systematisk sanguddannelse hos bl.a. Sinikka Mikkola, Christian Boele og videreuddannede mig i Tyskland på Petra Schulzes kendte internationale sangskole i Essen og også hos Mariola Niedzielska. .

Efter Sverige tog jeg tilbage til Danmark, blev gift og fik to børn og uddannede mig hos organist og komponist Leif Thybo i musikteori og komposition på masterniveau. Dette fik jeg senere meget glæde af til mine kompositioner og arbejde med terapeutiske skalaer (se min Youtube profil ). De seneste år har jeg arbejdet en del med sangterapi ud fra Valborg S. Werbeck-traditionen, hvor jeg har afsluttet en diplomeret sangterapeutisk uddannelse. Endvidere afslutter jeg i oktober 2013 en uddannelse i åndedrætsteknik (Atemart) hos Ruth Brüne i Osnabrück, Tyskland.

Arbejdet med sangterapi har også ført mig over i musikterapien og sammen med Nils Hasseløy leder jeg grupper i stemmetræning og sangterapi i Tyskland.